Din indkøbskurv er tom.

Duovogn, LUX, Panther

Naturkind-LUX-Duovogn-Panther

8.699,00 DKK
Lækker økologisk duovogn fra Naturkind - Helt uden kemi.

Kom forbi vores butik på Frederiksberg og prøvekør de fine barnevogne og klapvogne fra Naturkind.
8.699,00 DKK
  • GOTS

Mulighed for afhentning i 2 fysiske butikker.
14 dages fuld returret med pengene tilbage.
Hurtig levering 1-3 dage.
Beskrivelse

Detaljer



Bemærk! Dette er en bestillingsvare. Ca. 8 ugers leveringstid.
Leveringen er gratis.

Farven Panther er sort.

Østrigske Naturkind har skabt den første økologiske duo-vogn på markedet. Der er brugt økologisk (GOTS certificeret) bomuld som yderstof, KbT uld som fyldmateriale, træ og kork til bund, ryglæn og styr. Vognen er garanteret fri for flammehæmmere, formaldehyd, phtalater og andet skidt kemi.

Med en Naturkind LUX duo-vogn får du en lækker, økologisk barnevogn og klapvogn i ét. Du skifter let fra barnevognsdelen til klapvognsdelen, når dit barn er vokset ud af barnevognen.

Naturkind LUX duovognen er det nyeste skud på stammen fra Naturkind og er en duovogn i en mere moderne stil. Duovognen er let og praktisk, og har vundet den fornemme pris Product Design Award ved Red Dot Award 2018. LUX er som den velkendte Varius Pro den perfekte vogn til dig der bor i byen eller bare gerne vil have en let og kvik duovogn. Naturkind LUX duovognen har 2 roterbare forhjul, som gør det nemt at komme rundt. Hjulene kan selvfølgelig også låses fast, hvilket er praktisk hvis man skal køre i mere kuperet eller ujævnt terræn.

LUX stellet kan let foldes sammen: Barnevognskassen klikkes af i hver side og løftes ud af spænderne. Stellet slås sammen ved at trække i de to håndtag på hver side af stellet. Naturkind LUX stellet har et meget lille pakkemål, og passer derfor perfekt i en lille bil. Sidder klapvognssædet på LUX stellet kan stellet klappes sammen med klapvognssædet på.

LUX barnevognskassen er mere sikker på rammen pga. det nye Easy and Safe Lock-System.

Max vægt i barnevognskassen: 9 kg.

Barnevognskassens mål:
Indvendigt: 78 x 34 cm.
Udvendigt: 81 x 44 cm.

Barnevognskassen kommer med en tyk og lækker kokos/latex madras (oekotex 100), som sikrer at dit barns ryg får den optimale støtte og komfort. Madrassen er i fremragende kvalitet, og det er derfor ikke nødvendigt at købe ny madras til barnevognen. Barnevognskassen har desuden 2 hemmelige rum til opbevaring af nøgler og pung. Barnevognskassen har også vippefunktion når den står på gulvet, så den kan fungere som rejseseng.

Man kan evt. vælge at tilkøbe en rullemadras og et lagen for at beskytte madrassen:
- Rullemadras fra N-sleep HER.
- Lagen fra N-sleep HER.

Klapvognsdelen kan vendes som ønsket, så barnet enten kan vende mod forældrene eller i kørselsretningen.

LUX kommer med plastik luftkammerhjul, men det er muligt at tilkøbe Punkterfrie Comford-Hjul.

Ønsker du en anden pusletaske, kan du finde en: HER
Se og læs om alt tilbehør HER

- Liggemål: barnevogn: længde 78 cm., bredde 34 cm. Klapvogn: Længde: 93 cm, bredde: 33 cm.
- Vægt: alu-stel 8, 7 kg., fast lift 4,9 kg., klapvognsdel: 5,3 kg.
- Pakkemål: alu-stel: 79 x 64 x 37 cm, fast lift: 84 x 44 cm. klapvognsdel: 72 x 45 x 26
- Afstand hjul-hjul (yderside): længde: 83 cm. bredde: 64 cm.
- Afstand gulv til liggeflade: 53 cm.
- Højde på styr: justerbar fra 71 cm. til 116 cm.
- Hjul: svingbare 10" forhjul og 12" baghjul plastik letvægtshjul med luftkammer. Der kan tilvælges Punkterfrie Comfordhjul.
- Affjedring: justerbar affjedring af baghjulene (spiralfjedre) og støddæmper på forgaffel.
- Materialer: Økologisk bomuld (GOTS), økologisk uld (kbT), kork, træ (poppel), kokos-latex
- Vask: Alle tekstildele (kaleche, sæde) kan vaskes i 30 graders uldprogram. Ingen centrifugering
- Praktisk og stor kurv under vognen (max 3 kg.)
- 50+ solbeskyttelse
- Ryglæn på klapvogn 52 cm.

Vigtig info:
Da filosofien bag Naturkind er ubehandlede vogne som er fri for skidt kemi, er stoffet ikke behandlet eller sprøjtet med skidt- og vandafvisende kemikalier.
Dette gør dog at de er mere sårbare overfor vind og vejr, i modsætning til vogne med betræk der er behandlet eller sprøjtet.
Derfor anbefaler vi at man altid beskytter sin vogn med et regnslag når det drypper og regner, da der kan komme en let afsmitning på indersiden af kalechen hvis denne bliver våd og vandet siver igennem kalechen.
Er vognen blevet fugtig eller våd skal den stå indendørs et lunt tørt sted, med madrassen sat på højkant, så der er rig mulighed for luftgennemstrømning for at alt fugt kan komme ud.
Hvis barnevognen i en længere periode altid står i direkte sollys, kan farven falme da farven er naturægte.
Det er samtidig vigtigt at vedligeholde stellet ved alle mekaniske og bøjelige dele samt hjul, med en syrefri olie som fx. VD40 olie, for at holde din vogn godt kørende.

Størrelsesguide

Kunder der har set denne varer har også set på ...