Strækvikler

Strækvikler er en populær løsning, når du skal bære dit barn. En strækvikle er praktisk, idet du som forælder får frie hænder til andre gøremål. Strækviklen skaber desuden en god kontakt mellem mor, far og barn. Hos Purebaby tilbyder vi et udvalg af økologiske strækvikler, der kombinerer komfort og omsorg med respekt for planeten. Vores økologiske strækvikler er ikke kun et valg for bekvemmelighed, men også et skridt mod at styrke miljøvenlige vaner i hverdagen.

Filter og sorter 3 produkter

Tilgængelighed
Pris
Den højeste pris er 599,00 kr
kr.
kr.
Filter farve
Mærke
Sorter efter

Hvad er en strækvikle?

En strækvikle er en type bæreudstyr, som er lavet af et elastisk stof. Der er meget stræk i stoffet, hvilket betyder, at strækviklen tager form efter barnets krop, størrelse og behov. Mange strækvikler er på den måde "one size", idet de kan tilpasses, efterhånden som baby vokser sig større. Husk altid at kontrollere produktbeskrivelsen, når du køber strækvikle, så du sikrer, at din vikle passer til netop din babys behov. Tricot-selen fra Babylonia kan eksempelvis bruges fra nyfødt (præmatur) og op til 18 kg.

Strækvikler giver en fantastisk mulighed for at bære din baby tæt på kroppen, imens det elastiske stof skaber en blød og bekvem pasform. En strækvikle kan bruges på mange forskellige måder, og vinklen kan justeres således, at både forældre og barn har en god og ergonomisk korrekt position. Hvis du er ny til babybæring, eller hvis du ønsker at prøve en ny type bæreudstyr, kan et strækvikle være et godt valg for dig og dit barn.

Fordele ved strækvikler

Strækvikler byder på et væld af fordele, som både mor og barn kan nyde godt af.

Nemt og praktisk

Strækviklen er et praktisk bæreredskab, når du tager barnet med ud i den store verden. Strækviklen giver mulighed for at bære dit barn tæt ind mod kroppen, mens du samtidig har frie hænder. Det gør det lettere at udføre daglige opgaver som at lave mad, handle ind eller arbejde ved computer - alt imens du stadig er tæt på din baby.

Når du bærer dit barn i en strækvikle, slipper du for at skubbe en tung barnevogn, hvilket gør det nemmere at bevæge dig frit og deltage i forskellige aktiviteter. Viklen er f.eks. med til at lette oplevelsen, hvis du skal rejse med tog eller ud og gå en tur.

Fremmer bonding

At bære dit barn i en vikle skaber en intim kontakt og tryghed, både hos dig selv og dit barn. Barnet kan mærke din varme og hjerterytme, og den fysiske kontakt mellem mor (eller far) og barn frigiver oxytocin - et kærlighedshormon, som virker beroligende og afstressende på baby. En vikle kan også bidrage til en roligere og bedre søvn for din baby.

God støtte og komfort

En korrekt bundet strækvikle sørger for en jævn fordeling af barnets vægt over din ryg, skuldre og hofter. Det kan medvirke til at reducere belastningen og risikoen for smerter og ubehag ved langvarig bæring.

Hvis du ammer, kan viklen også gøre oplevelsen mere diskret og privat, når du er på farten. Stoffet kan bruges som en naturlig skærm, så dit barn kan få ro og fred til at amme.

Støtter barnets naturlige udvikling

Når en vikle er bundet korrekt, kan den støtte barnets hofter i en naturlig "M"-position - også kaldet frøstilling. Når baby sidder i frøstilling, er knæene højere oppe end numsen. Ved helt nyfødte børn er det vigtigt, at barnet har benene skubbet op og “gemt” under viklen. Benene må således ikke være synlige og hænge ud til siden. Frøstilling er den position, som nyfødte selv placerer sig i, når de bliver løftet op. Det er også den ideelle måde at bære dem på i hverdagen, da denne stilling understøtter babys rygsøjle og sikrer den optimale udvikling.

Sådan bruger du en strækvikle

En god strækvikle bidrager til en behagelig og sikker måde at bære din baby på og er således til gavn for både mor og barn. For at du kan nyde godt af fordelene ved strækvikler, er det dog vigtigt at bruge din strækvikle korrekt. Det lille barn skal sidde trygt og godt i viklen, samtidig med at du også skal have din egen komfort for øje.

Hvis du er nybegynder inden for strækvikler, kan det i begyndelsen kræve lidt tid og tålmodighed at lære at binde viklen. Omvendt kan du nyde, at strækviklens fleksible natur byder på mange anvendelses- og tilpasningsmuligheder, når blot du kommer lidt ind i vanen.

Vær opmærksom på barnets ergonomi, når du skal binde viklen

Når du skal binde viklen, skal du være opmærksom på, at barnet får tilstrækkelig støtte, og at viklen hjælper med at opretholde en ergonomisk korrekt position. Det er særligt vigtigt, at babyens hoved og nakke bliver støttet, idet nakkekontrollen ikke er udviklet fuldt ud i de første uger af babyens levetid.

Når du bruger en strækvikle korrekt, bliver dit barn støttet af stoffet, som strækker sig omkring både barnets krop og din egen. Dette skaber en blød og sikker indpakning, der understøtter barnets hoved, nakke, ryg og hofter.

Hold øje med barnet, når du bruger en strækvikle

Husk altid at sikre, at strækviklen er korrekt bundet, og at babyen sidder sikkert og behageligt. Mange synes, at det fungerer bedst mave mod mave - det vil sige, at barnets mave er i kontakt med din mave, når du bruger strækviklen. Denne position understøtter den fysiske kontakt. Uanset hvordan du bærer din baby, er det vigtigt, at du er opmærksom på babyens signaler, og at du justerer bærepositionen, hvis det er nødvendigt.

Det kan være en god idé at øve dig på at binde strækviklen, inden babyen ankommer, og opsøge vejledning om korrekt brug af strækvikler. Du kan med fordel begynde at øve dig med strækviklen hjemme, før du tager barnet med ud i verden.

Kan jeg bære min nyfødte baby i en strækvikle?

Strækvikler er særligt velegnede til at bære nyfødte og spædbørn, da viklen giver støtte til babyens hoved og nakke på en sikker måde. Det nære fysiske samvær og den kropskontakt, som strækviklen medfører, kan desuden bidrage til at regulere temperatur og vejrtrækning hos det nyfødte barn. En strækvikle i et åndbart materiale vil ligeledes være med til at sikre, at barnet ikke får det for varmt i viklen.

Strækvikler i økologisk bomuld

Strækviklerne fra Babylonia er fremstillet i 100% økologisk bomuld. Stoffet er således både blødt og godt for dit barns velvære. Ved at vælge en økologisk strækvikle, undgår du potentiel udsættelse for skadelige kemikalier, som konventionelt dyrket bomuld ofte kan indeholde. Det er således bedre for babys sarte hud. En Babylonia-strækvikle i økologisk bomuld er ligeledes et godt valg for dig, der ønsker at passe på miljøet.

Hvorfor købe din strækvikle hos Purebaby?

Der findes mange strækvikler, og det kan derfor være lidt af en opgave at finde den rette strækvikle til dit barn. Hos Purebaby forhandler vi babytøj og -udstyr, som du kan bruge med god samvittighed. Vores produkter er produceret med omtanke for både miljøet og din baby, og vi har mange års erfaring, som vi gerne anvender til at guide dig i at træffe det rette valg.

Kontakt os

Vi ønsker at gøre det nemt for dig at finde frem til den rette strækvikle. Har du spørgsmål om vores vikler, er du meget velkommen til at kontakte os.