Vi er flyttet
Lørdag den 27/05/23 havde vores butik på Willemoesgade 4, Østerbro sidste åbningsdag.
Vi har sammenlagt begge butikker samt webshop på Frederiksberg Allé 39. I en foranderlig verden med udefrakommende trusler og flere konkurrenter har vi indset at downsizing er en nødvendighed, også hos os. Ved at samle webshop, lager, kontor og butik under et tag, bliver vi et stærkere team der kan tilbyde jer en bedre og mere effektiv service på alle parametre. Det er selvfølgelig en svær beslutning fyldt med nostalgi og minder, men vi glæder os at skære helt ind til benet med et stærkt sortiment, en helt ny hjemmeside samt en helt ny energi. Vi vil gerne sige 1000 tak til alle jer kunder der har fundet vej til Willemoesgade gennem alle årene. Vi har holdt så meget af alle jeres historier og fortællinger. Det er lige fra jer kommende forældre, de spændte bedsteforældre, onkler, mostre osv. Og ikke mindst alle de søde børn. Alle jeres historier har gjort indtryk på os hver dag. Vi håber selvfølgelig I vil ”flytte” med os til Falkoner Allé 39 eller benytte den nye kommende hjemmeside flittigere.
Vores mærkesager i 2023:
Et overvejende udvalg af basisprodukter der fungerer året rundt
Repræsentere modebrands med kun 2 kollektioner årligt
Repræsentere brands, der arbejder med socialt ansvar
Tilbyde produkter med lang levetid, der bruges i flere generationer
Tilbyde sortiment, kundeservice og viden på højt niveau.
Vi vil løbende gennemgå en sorterings- og identitetsproces for at nå frem til vores værdikerne i 2023 og fremadrettet. Vi føler os forpligtet til at uddanne os i begrebet bæredygtighed og løbende tilegne os ny viden om vigtigheden af ansvarlig produktion, forbrug, produktets levetid, ligeværdige forhold og værdi. Dette gør vi for at skabe et sted, hvor vi ønsker at gøre det nemmere for dig som forbruger at købe mindre, at købe smartere, at købe med omtanke. Vi er stadig i proces og stiler mod en filosofi der hedder kvalitet over kvantitet med et stadigt øget fokus på bæredygtighed og naturlig, funktionel kvalitet.
Tak for at læse med.
Team Purebaby
There are no posts matching the selection.