Din indkøbskurv er tom.

Naturkind barne- og klapvogne. Se dem i butikken på Frederiksberg

Naturkind barne- og klapvogne. Se dem i butikken på Frederiksberg

Naturkind er et østrigsk firma, som producerer økologiske barnevogne, klapvogne og tilbehør fuldstændig fri for skadelig kemi. 

Firmaet startede for mere end 35 år siden med en vision om at skabe en barnevogn, der skulle sikre, at vores børn kun kommer i kontakt med naturlige materialer i den højeste kvalitet. I dag er de stolte skabere af en række af økologiske barnevogne og klapvogne, der opfylder netop denne vision.Der er brugt økologisk GOTS-certificeret bomuld som yderstof på vognene, KbT-uld som fyldmateriale, og træ og kork til bund, ryglæn og styr. Som de eneste på markedet er Naturkinds vogne garanteret fri for skadelig kemi og fri for flammehæmmere, formaldehyd og ftalater.  

Naturkinds naturorienterede filosofi er deres mærkesag, og denne bevidsthed tager de med sig i alle aspekter af produktionen. Det betyder at man, når man vælger en vogn fra Naturkind, er garanteret et produkt der lever op til de højeste økologiske certificeringer og gennemtestninger, og som er produceret bæredygtigt med omtanke, respekt og ansvarlighed over for miljøet.  Alt er desuden produceret i Østrig på deres egen fabrik. 

 

Naturkinds eget motto er Naturlig. Praktisk. Komfortabel – og det kommer tydeligt til udtryk i vognene, hvor filosofien om økologi og naturlighed er efterlevet uden at gå på kompromis med ergonomi, praktik og lækkert design i høj kvalitet. 

 

For at efterkomme det praktiske, kan deres klapvogne og barnevogne kombineres på utallige måder. På den måde er det muligt at sammensætte en vogn præcist efter dine og dit barns behov. Netop derfor har vi også i Purebaby, som en af de største Naturkind forhandlere i Danmark, sørget for at sammensætte et stort og bredt udvalg på vores webshop.

Vognene kan kombineres som barnevogn, duovogn, kombivogn og klapvogn – og nogle af vognene kommer endda også i en vegansk udgave. Derudover er der adskillige tilvalgsmuligheder, et væld af farvemuligheder, tre typer hjul og tre slags stel: LUX, Varius Pro eller Vita. Til Varius Pro og Vita-stellet kan du vælge mellem en barnevognskasse med et mindre liggemål på 77 cm eller en XL barnevognskasse på 98 cm. 

Du kan også vælge at bruge klapvognsdelen lige fra start og blot bruge Naturkinds bløde lift deri indtil din baby er 5-6 måneder. Denne lift kan også bruges til den store barnevognskasse, hvilket er ret praktisk, hvis man bor højt oppe. Den kan i øvrigt laves om til en kørepose og bruges i klapvognen efterfølgende. Se, dét er gennemtænkt design! 

De tre stelvarianter tilgodeser vores forskellige behov i en vogn. Varius Pro-stellet fra Naturkind har drejbare forhjul, og er derfor en optimal bybarnevogn. Vita-stellet er et klassisk smukt barnevognsstel i et enkelt design med store hjul med affjedring, som sikrer, at barnevognen komfortabelt kommer rundt på alle slags underlag.

 

Og så er der LUX. Det nyeste skud på stammen fra Naturkind. LUX duo-vognen er en super moderne vogn, der kombinerer naturlige materialer med de højeste standarder for design, stil og funktion. Den er let, elegant og praktisk, og har blandt andet vundet Product Design Award ved Red Dot award 2018.LUX barnevogn

LUX-stellet er, ligesom Varius Pro-stellet, den perfekte vogn til dig, der bor i byen, eller bare gerne vil have en let kombi- eller duovogn. Der er til denne model pt kun én størrelse barnevognskasse, men du skifter meget let fra barnevognsdel til klapvognsdel, med et nyt Easy and Safe Lock-system, der også gør barnevognskassen mere sikker på rammen. LUX-stellet kan let foldes sammen og har et meget lille pakkemål, og passer derfor perfekt i en lille bil. Klapvognsdelen kan desuden, ligesom med Varius Pro og Vita, ligges helt ned så der for eksempel er plads til lift, og vendes som ønsket. Praktisk, let og elegant. 

 LUX klapvogn

Der er meget information at tage ind – det ved vi. Og vi ved, at dét, at vælge barnevogn er en stor opgave. Netop derfor er vi så glade for at være meget mere end en netforretning. Vi kan, som de eneste i København, tilbyde jer at komme forbi Purebaby på Frederiksberg, hvor I kan se og prøvekøre de fine økologiske barnevogne og klapvogne fra Naturkind. Her har vi også et bredt udvalg af tilbehør til vognene. Og vigtigst af alt står vi klar i butikken til at hjælpe og vejlede dig, så du er sikker på, at du får valgt og kombineret lige den vogn, der passer til dig og dit barn.

Written by
Purebaby