Gå videre til indhold

Hvad kan man gøre mod røde numser?

Er du forældre til et blebarn? Så kender du helt sikkert problemet med de røde numser. Det er faktisk et meget almindeligt problem. Der er dog meget, du kan gøre for at forebygge det og også slippe af med problemet. I dette blogindlæg har vi samlet vores bedste tips til, hvordan du kan sikre dit barn mod den røde numse og alle de gener, der følger med.

Hvorfor får børn røde numser?

Røde numser opstår ofte hos blebørn - og det er der en meget simpel forklaring på. Huden i bleområdet er mere varm, fugtig og har en højere surhedsgrad end andre steder af kroppen, og når barnet så oven i købet har en tætsiddende ble på, kommer urin og afføring i tæt kontakt med kroppen, og det kan resultere i en rød numse, irritation og endda eksem. Røde numser kan dog også opstå, hvis der er fysiske gener ved bleen og/eller de stoffer, som bleen indeholder.

Der er forskel på børn, så nogle mærker intet til røde numser, imens andre oplever det hele tiden. Der er større risiko for en rød numse, hvis dit barn har en våd eller snavset ble på for længe, dit barn har tynd afføring eller dit barn har sart eller tør hud og døjer med børneeksem.

Hvorfor får børn røde numser?

Forebyggelse af røde numser

Røde numser er som nævnt meget almindeligt blandt blebørn, men heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at forebygge problemet:

Skift bleen ofte
Det er bleområdets varme miljø og en fyldt ble, der kan give dit barn en rød numse. Det er derfor vigtigt, at du skifter bleen regelmæssigt og gerne ofte, så der ikke kan nå at opstå et problem. Hold godt øje med dit barn og bleen, så du har mulighed for at skifte bleen umiddelbart efter dit barn har haft afføring. Det skaber de bedste betingelser for at undgå rød og irriteret hud.
Vask og tør huden forsigtigt
Uanset om huden er sart og følsom eller ej, så er det vigtigt, at du er forsigtig, når du skal vaske og tørre huden ved bleskift. Brug gerne en blød klud eller blot vat opvredet i vand, så du ikke irriterer bleområdet. Husk også, at bleområdet skal vaskes i retningen forfra og bagud.
Brug en mild sæbe
Hvis du bruger sæbe i forbindelse med bleskift, så er det vigtigt, at den er mild og uparfumeret, så den ikke kan gå hen og skabe irritation i sig selv. Vask området grundigt med en blød klud og husk at skylle sæben grundigt af bagefter.
Prioritér lufttørring
Det er i mange tilfælde den tætsiddende ble og bleregionens miljø, der kan give røde numser. Det er derfor en god idé så ofte som muligt at lade din baby ligge uden ble på, når der skal skiftes ble. Lufttørring kan nemlig give huden den nødvendige luft, der kan holde problemet på afstand.
Skift til en større ble
Problemet kan hurtigt opstå, hvis du bruger en ble, der er for lille. Den vil sidde for tæt, og det kan føre til irritation i sig selv. Det er derfor altid bedre at skifte til et nummer større, hvis du er bekymret for, om bleen sidder for tæt.
Brug en god creme ved bleskifte
En god creme er med til at beskytte huden mod irriterende stoffer fra bl.a. urin og afføring, og fungerer som en god barriere for din barns hud. Det er vigtigt, at din babys hud er helt tør, inden du lægger et lag creme på. 

  

Slip af med problemet

Har dit barn fået en rød numse? Bare rolig, det kan ske, selvom du er god til at forebygge problemet. Det kan nemlig være meget svært at undgå, hvis dit barn har en meget sart hud. Hvis dit barn har en rød numse, er det vigtigt, at du gør det samme, som når du prøver at forebygge problemet - og samtidig skal du også gøre følgende:

Skift bleen hyppigere

Lad bleområdet lufttørre oftere, gerne flere gange om dagen

Brug en god vandskyende barrierecreme 2-3 gange om ugen 

Skift blemærke

Hvis det ikke bliver bedre...

En rød numse og udslæt kan godt udvikle sig og føre til infektion i huden. Det kan f.eks. være udslæt med gærsvamp eller infektion med bakterier.

Et udslæt med gærsvamp er kendetegnet ved små betændelsesknopper og afskalning i randen af udslættet - og det sidder oftest i hudfolderne.

    En bakterieinfektion er kendetegnet ved små sår, evt. med væskeblærer samt meget rød, varm og hævet hud.

    Uanset om der er tale om et udslæt med gærsvamp eller en bakterieinfektion, er det vigtigt, at du tager til lægen, hvis det ikke bliver bedre med tiden - især hvis dit barn oplever at huden svier, kløer og endda gør ondt. Der kan være behov for behandling, hvis der f.eks. er tale om bleeksem.

     Følg links for vores anbefalinger eller kom endelig ind i butikken og se vores muligheder. 

    Kommenter

    Din email vil ikke blive vist.

    Kurv

    Din kurv er tom

    Shop nu

    Vælg muligheder